Om Marianne Arlund Jensen

Født 1960 i Århus.

Med afsæt i billedfladen strækker mine medier sig fra maleri og grafik til foto-, tekst- og papirarbejde. Jeg arbejder gerne tematisk med fokus på emner relateret til interaktion, kommunikation og menneskelige relationer, og bevæger mig også gerne ud af billedfladen for at indfange det rigtige visuelle udtryk.

Min tilgang til såvel grafik som maleri er koloristisk med fokus på stramme kompositioner, hvor farver, flader og kontraster komplementerer hinanden i en helhed.

Jeg arbejder gerne på råt, ubehandlet lærred, hvor personer grebet i en situation udgør fortællingen. Det rå lærred indgår som en integreret del af billedet, hvorved et minimalistisk og rent udtryk opnås.

Jeg er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi, hvor jeg tog afgang i 2014 fra den grafiske fagskole. Udover dette har jeg gennem 7 års fået undervisning i maleri fra Billedværkstedet Søkilden, v. Birgit Dahlstrup Jensen i Ry.

Det daglige kunstneriske arbejde udføres fra basen på Trøjborg, hvor jeg indgår i værkstedsfællesskab med billedkunstner Tine Keller (Keller.Arlund - temporary art).

Erhvervsmæssigt har jeg med udgangspunkt i en uddannelse fra Handelshøjskolen i Århus gennem hele mit karriereforløb beskæftiget mig med sprog, rekruttering, HR og ledelse.